En vigtig milepæl er nået – Rejsegilde på Holte Hal 3
I dag er en af de dage på byggepladsen, hvor værktøjet får lov til at stå stille et øjeblik.
Vi holder nemlig rejsegilde på Holte Hal 3 og markerer dermed en vigtig milepæl på det 1.828 m² store idrætsbyggeri i Rudersdal Kommune.
Siden første spadestik er der sket meget. Fundamentet er kommet på plads, limtræskonstruktionen er rejst, og det, der for ikke så længe siden primært fandtes på tegningerne, har nu for alvor fået form.


Et rejsegilde handler selvfølgelig om at markere, hvor langt vi er nået. Men mindst lige så meget om at sige tak til de mennesker, der har fået os hertil. Håndværkerne på pladsen, vores egne kollegaer, rådgivere, bygherre og de mange samarbejdspartnere, der hver især bidrager til, at et ambitiøst projekt som dette bevæger sig fremad.
Holte Hal 3 bliver et lav-emissionsbyggeri med en målsætning på maksimalt 6,4 kg CO₂e/m²/år. Med blandt andet limtræskonstruktioner, fokus på materialevalg og design for adskillelse er der sat høje ambitioner – både for det færdige byggeri og for processen frem mod aflevering.


Derfor er et godt og tæt samarbejde også afgørende.
I dag fejrer vi, at vi er kommet godt hertil. I morgen fortsætter arbejdet med at få resten på plads og sammen skabe de nye rammer for idræt og fællesskab i Rudegaard Idrætsanlæg.

Tak til Rudersdal Kommune, RUM, Norconsult Danmark og ikke mindst alle folkene på pladsen for indsatsen indtil nu.
Og selvfølgelig: tillykke med rejsegildet!
KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG
Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.
Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.
Kontakt os