Velkommen til Hans Peter Amstrup
Vi er glade for at byde Hans Peter Amstrup – eller bare HP, som han kaldes til daglig – velkommen i HPH Totalbyg.
HP vil gradvist overtage ansvaret for jordafdelingen og indgå tæt i arbejdet med at udvikle og styrke afdelingen i de kommende år. Indtil overgangen er helt på plads, sker det i et tæt samarbejde med den nuværende ledelse, så vi sikrer en solid og smidig proces.

Med en baggrund som kloakmester og mere end 35 års erfaring i jord- og betonbranchen, bringer HP både praktisk indsigt og ledelsesmæssig tyngde med sig. Han har tidligere selv stået ude på pladserne og kender derfor hverdagen i marken – samtidig med, at han har mange års erfaring som funktionær med ansvar for både funktionærer og timelønnede.
Senest kommer HP fra VAM, hvor han har haft en central rolle inden for jord- og anlægsprojekter.
Vi glæder os til samarbejdet og til at få glæde af Hans Peters store erfaring, rolige tilgang og faglige engagement i udviklingen af jordafdelingen.
KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG
Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.
Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.
Kontakt os