ZOLO domicil

Rejsegilde på ZOLO

Der var høj sol og god stemning, da vi markerede rejsegilde på ZOLO International Trading ApS’ kommende domicil i Silkeborg.

Rejsegildet er altid en særlig milepæl – og denne dag var ingen undtagelse. Med flot vejr over byggepladsen og en uformel ramme blev der sat tid af til at samle alle involverede parter og give et indblik i, hvordan byggeriet nu for alvor begynder at tage form.

Rejsegilde på ZOLO International Trading ApS’ kommende domicil i Silkeborg.
Repræsentanter fra ZOLO INTERNATIONAL TRADING APS, Bach & Westergreen Invest, PropInvest og HPH Totalbyg A/S var samlet sammen med håndværkerne, og de kommende brugere fik mulighed for at opleve rammerne på nært hold. Her kunne man tydeligt se, hvordan domicilet er ved at udvikle sig til en moderne og funktionel base, hvor både administration og drift tænkes sammen.
Rejsegilde på ZOLO International Trading ApS’ kommende domicil i Silkeborg.

Byggeriet opføres som et 2.400 m² domicil i betonelementer, med et markant arkitektonisk udtryk, hvor den sorte stålskærm bliver et kendetegn for bygningen. Indretningen og de tilhørende udearealer er planlagt med fokus på gode arbejdsforhold, effektiv logistik og fleksibilitet i hverdagen.
Rejsegilde på ZOLO International Trading ApS’ kommende domicil i Silkeborg.

Som traditionen foreskriver, var pølsevognen naturligvis på plads, og den uformelle stemning gav god mulighed for dialog på tværs af projektets parter.

Nu ser vi frem mod de næste faser i byggeriet – og ikke mindst til at aflevere et færdigt domicil, som ZOLO allerede nu glæder sig til at tage i brug.

KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG

Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.

Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.

Kontakt os