Milepæl på Mileparken. 7.500 m2 faciliteter til Pelican Self Storage er afleveret
Vi er glade for at kunne meddele, at vi i fredags har afleveret projektet til en glad bygherre - Pelican Self Storage! 🎉 Efter en fantastisk indsats fra hele teamet er byggeriet nu klar til at åbne dørene og tilbyde fleksible opbevaringsløsninger til både private og erhvervskunder.
Projektet omfatter 7.500 m² fordelt på to bygninger med 756 depotrum i forskellige størrelser fra 1 m2 til 37 m2, der giver brugerne et stort udvalg af løsninger.
Bygning 1: Tre etager med et samlet areal på over 6.150 m², hvor hver etage er 2.050 m². Disse rum er designet til at imødekomme forskellige opbevaringsbehov.
Bygning 2: En enkelt etage på 1.100 m², hvor kunder nemt får adgang til deres opbevaringsrum direkte fra facaden med tilkørsels- og parkeringsmuligheder.
Stærkt samarbejde og solidt håndværk
Projektet er udført som totalentreprise med en kombination af stålspær, betonelementer og lette facadevægge. Gennem hele processen har vi haft en fantastisk dialog og samarbejde med bygherre og rådgivere. Resultatet er et færdigt byggeri med en anmærkningsfri ibrugtagningstilladelse – klar til at glæde Pelican Self Storages kunder.
𝐓𝐚𝐤 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐥𝐥𝐞 𝐢𝐧𝐯𝐨𝐥𝐯𝐞𝐫𝐞𝐝𝐞
En stor tak til Ballerup Kommune for et smidigt samarbejde, og til vores dygtige samarbejdspartnere og leverandører, der gjorde dette muligt:
WSP Danmark som bygherrerådgivere
DBI The Danish Institute of Fire and Security Technology, Sweco og Norconsult for dokumentation af brand og statik.
Rask El Service ApS
Kallehave Stål ApS
Thyssen Stål A/S
NASSAU Door A/S
Kingspan Sandwichpaneler - Denmark
Roslev Trælasthandel A/S
Hobro malerfirma
Miko Gulve A/S
Jysk Tagpap ApS
Vi er stolte af at have været en del af dette projekt og glæder os til at se faciliteterne komme i brug! 🔑
Der er allerede stor interesse for at leje et boksrum og de første lejere har allerede gjort brug af det gode åbningstilbud.
KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG
Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.
Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.
Kontakt os