Tilbud og indkøb
Tilbud og Indkøb
Når sælgeren får et nyt kundeemne ind, bliver tilbudsafdelingen koblet på sagen. Her kigger vi på, hvordan byggeriet skal opbygges. Vi ser på om det er betonelementer eller stålkonstruktioner, samt hvilke krav, der er til isolering og statik.
Vores opgave er at optimere konstruktionerne, så vi kan komme med en konkurrencedygtig pris og vigtigst af alt, at det er lige det projekt som bygherren ønsker. Herefter, går vi i gang med at indhente tilbud fra vores underleverandør, så vi kan regne en pris på det ønskede projekt. Når bygherre og sælger er blevet enige, og har underskrevet kontrakt om opførelsen af byggeriet, tager indkøb over på projektet. Her foretager vi indkøb på f.eks. betonelementer, tagentreprisen og elentreprisen alt efter, hvordan byggeriet skal udføres. Derudover, står vi samtidig for virksomhedens samhandels- og årsaftaler med faste leverandør.
Vi har et godt sammenhold på afdelingen, hvor vi arbejder koncentreret så vi når vores opgaver, men også stadig har plads til sjov. Ledelsesstilen er helt flad, stille og rolig, hvor der gives feedback efter behov og hvor vi altid samarbejder om at løfte arbejdsbyrden. Vi er en lille, effektiv afdeling, hvor vi står sammen.