Serviceafdeling
Serviceafdelingen
I serviceafdelingen arbejder vi typisk med vedligeholdelse, reparationer, mindre ombygninger samt udbedring af akut opståede skader på vores byggerier, grundet eksempelvis fejl 40, indbrud, brand, storm og vandskader.
Vi er et team bestående af en håndfuld fastansatte, erfarne servicefolk, men arbejder tit og ofte med hjælp hentet ude fra afhængigt af sagens størrelse og tekniske behov. Vores medarbejdere har alle skruet hænderne rigtigt på og et godt hoved på skuldrene, så når vi er ude på en opgave, går vi altid løsningsfokuseret til værks. Vi skal nok få løst problemet.
Det er vores opgave at udbedre eventuelle fejl og mangler på vores byggeriet, som vi finder og løser i samarbejde med bygherren på hhv. 1 og 5 års besøg, og står generelt til rådighed når vores kunder har behov for hjælp. HPH Totalbyg A/S har også nogle lejeboliger, som vi også hjælper til med at servicere, hvor vi bl.a. er behjælpelige med ind- og udflytning. Man kan sige at alt, hvad der falder mellem stolene i virksomheden, stort og småt, er noget vores servicefolk tager sig af.