Engroshjul

Domicil med lager

Nyt domicil på vej: HPH Totalbyg skal opføre fremtidens rammer for Engroshjul A/S

Vi er glade for at kunne melde, at HPH Totalbyg skal stå for opførelsen af et nyt og moderne domicil til Engroshjul A/S i Rødekro – en virksomhed i rivende udvikling og en vigtig aktør inden for dæk og hjul til det danske marked. 

Med opførelsen af det nye byggeri på hele ca. 5.400 m² tager Engroshjul A/S et stort skridt mod at sikre fremtidig vækst og effektiv drift. Byggeriet kommer til at stå færdigt i løbet af sommeren 2026. 

Funktionelt og fremtidssikret byggeri 

Det nye domicil kommer til at bestå af: 

  • Ca. 5000 m² lager med hele 6 læssesluser for effektiv logistik og varehåndtering 
  • Ca. 400 m² moderne administrationsfaciliteter 
  • En funktionel konstruktion i en kombination af beton- og panelsandwichelementer. 
  • 5.367 m² belægning 

Vi har i tæt dialog med bygherre lagt vægt på at skabe en løsning, der understøtter Engroshjuls behov for både fleksibilitet, kapacitet og komfort – og som samtidig afspejler virksomhedens ambitioner for fremtiden.

 

En stærk samarbejdspartner 

Engroshjul A/S blev i 2013 grundlagt af Dennis Nielsen. I dag driver han virksomheden sammen med sin søn Nicolai Schrøder Nielsen.

Der er nu over 20 ansatte fordelt på kontoret, produktionen, lageret og på landevejene.

Engroshjuls portefølje består i dag af over 4 millioner anerkendte dæk- og fælgmærker, som alle kan leveres inden for få dage.

Virksomheden er blandt andet blevet kåret til årets succesvirksomhed i Region Syddanmark, samt modtaget Børsens Gazelle-pris to gange.

Klar til fremtiden 

Vi hos HPH Totalbyg glæder os til samarbejdet og til at levere en totalt gennemført byggeoplevelse, hvor kvalitet, dialog og gennemsigtighed går hånd i hånd. Med dette projekt er vi endnu en gang med til at bygge fremtiden for en stærk dansk virksomhed – og vi ser frem til at bringe projektet fra tegnebræt til virkelighed. 

 

Kontakt os