CO2e-rapport

CO2e-rapport

Vi tager ansvar: HPH Totalbyg & Dansk Halbyggeri lancerer vores første CO₂-regnskab

Bæredygtighed er et vigtigt fokusområde hos HPH Totalbyg & Dansk Halbyggeri. Derfor har vi gennem længere tid arbejdet målrettet med at implementere bæredygtige tiltag, som en del af vores overordnede bæredygtighedsstrategi. Nu tager vi et stort skridt fremad med lanceringen af vores første CO₂-regnskab, som giver et detaljeret indblik i vores klimaaftryk i Scope 1, 2 og opstrøms Scope 3-udledninger.

Vi har længe haft et ønske om at gøre bæredygtighedsarbejdet mere konkret og målbart. Det har resulteret i en systematisk opgørelse af vores udledninger, der nu følger vores økonomiske regnskabsår. Med dette CO₂-regnskab skaber vi et solidt og transperant datagrundlag, som vi kan bruge til at udvikle og optimere vores indsats for at reducere vores samlede udledning af drivhusgasser.

Hvad viser regnskabet?

Vores CO₂-regnskab dækker:

  • Scope 1: Direkte emissioner fra virksomhedsejede køretøjer og materiel på byggepladser. Her ser vi især udledning fra vores dieselbiler og arbejdskøretøjer som f.eks. gravemaskiner og Manitou-lifte.
  • Scope 2: Indirekte emissioner fra energiforbrug som elektricitet og varme på vores kontordomicil. Vi har allerede taget gode skridt i den rigtige retning med jordvarme og solcelleanlæg.
  • Scope 3: Opstrøms emissioner fra vores leverandører indkøb af materialer, transport, affaldshåndtering og medarbejderpendling. Selvom vi ikke har direkte kontrol over disse udledninger, tager vi ansvar for hele værdikæden i vores projekter.

Dette første regnskab indeholder ikke konkrete reduktionsmålsætninger, men danner et nødvendigt udgangspunkt og benchmark for vores fremtidige indsats. Vi ønsker, at alle medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere bliver en del af denne proces, og sammen vil vi arbejde for en mere bæredygtig byggebranche.

En samlet indsats mod en grønnere fremtid

2023-24 har været et år med grundigt benarbejde for at skubbe vores organisation i en grønnere retning. Vi tilpasser løbende vores arbejdsgange for at leve op til de kommende regulativer i bygningsreglementet og de stigende krav fra vores kunder til bæredygtighed og CO₂-rapportering.

Dette CO₂-regnskab er kun begyndelsen. Vi forpligter os til at omsætte data og indsigt til konkrete og målbare handlinger, der skal reducere vores samlede klimaaftryk.

Vi tror på, at handling skaber forandring. Som en vigtig aktør i byggebranchen er det vores ansvar at handle nu – og bygge en bedre, grønnere fremtid for os alle.

Du kan hente hele rapporten her.