Nyt byggeri til H. C. Ejendomme
HPH Totalbyg A/S er stolte over at kunne annoncere endnu et nyt projekt – denne gang for H. C. Ejendomme i Svendborg, hvor vi som totalentreprenør skal opføre et nyt lagerbyggeri med tilhørende velfærdsfaciliteter.
Projektet omfatter opførelsen af en moderne erhvervsbygning på ca. 900 m², der er udviklet med fokus på funktionalitet, fleksibilitet og robuste løsninger til fremtidens lager- og logistikaktiviteter. Byggeriet skal skabe effektive rammer for den daglige drift og samtidig sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne.

Bygningen opføres med præfabrikerede stålspær, der giver store frie spænd og fleksible indretningsmuligheder. Facaderne udføres med isolerede stål-sandwichpaneler med mineraluldsisolering, som sikrer både et moderne udtryk og en energieffektiv klimaskærm.
Lagerdelen indrettes med to store ledhejseporte, som understøtter en effektiv varehåndtering og logistik, mens adgangsforholdene suppleres af flere udvendige døre og funktionelle velfærdsfaciliteter. Bygningen forsynes desuden med ovenlys i tagfladen, der bidrager til et godt dagslysindfald i produktions- og lagerområderne.
HC Ejendomme har gennem en årrække udviklet og investeret i erhvervsejendomme på Fyn, og det nye byggeri er endnu et skridt i virksomhedens fortsatte udvikling af moderne faciliteter til erhvervslivet.
Hos HPH Totalbyg ser vi frem til at realisere projektet i tæt samarbejde med HC Ejendomme. Med fokus på kvalitet, funktionalitet og en god byggeoplevelse glæder vi os til at levere endnu et byggeri, der skaber værdi mange år frem.
KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG
Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.
Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.
Kontakt os