Nordisk Finmekanik Industri - 1.585 m2 Produktionsbygning

Nordisk Finmekanik Industri

Nyt byggeri til Nordisk Finmekanik Industri A/S i Tappernøje

HPH Totalbyg A/S har netop underskrevet kontrakt på opførelsen af en ny produktionsbygning for Nordisk Finmekanik Industri A/S (NFI) i Tappernøje. Vi er stolte over at blive valgt som totalentreprenør på dette spændende projekt og ser frem til at bidrage til NFI’s fortsatte vækst og udvikling.

Den nye bygning bliver på i alt 1.585 m² og vil rumme både produktions- og velfærdsfaciliteter. Byggeriet opføres med en stålkonstruktion, beklædt med stålplader som ekst. Herudover etableres 1.300 m² udvendige belægning omkring bygningen. Den nye bygning bliver en vigtig udvidelse af virksomhedens eksisterende faciliteter på Centervej Syd i Tappernøje – tæt på motorvej E45.

Forventet opstart

Projektet forventes at gå i jorden efter sommerferien

En stærk samarbejdspartner

Nordisk Finmekanik Industri A/S blev grundlagt i 1994 af Henrik Thomsen og har siden markeret sig som en højt specialiseret underleverandør til både danske og udenlandske virksomheder. I 2011 udvidede NFI med en specialindrettet produktionshal med bl.a. renrum til fremstilling af komponenter til medical device-sektoren. I 2024 blev NFI en del af AKJ Industri-familien, hvilket styrker virksomhedens position og fremtidige ambitioner.

Virksomheden bygger sin succes på kvalitet, præcision og en højteknologisk maskinpark – og ikke mindst på engagerede og dygtige medarbejdere, der ses som den vigtigste ressource.

Fremtidens rammer for produktion

Vi hos HPH Totalbyg glæder os til at levere en moderne og effektiv bygning, der afspejler NFI’s høje standarder og tekniske krav. Med dette byggeri understøtter vi virksomhedens fortsatte vækst – og skaber endnu bedre rammer for både medarbejdere og produktion.

KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG

Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.

Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.

Kontakt os