HPH Totalbyg skal opføre et nyt samlingspunkt for hele lokalområdet
Hos HPH Totalbyg A/S er vi stolte over at kunne fortælle, at vi er valgt som totalentreprenør på Stavtrup Kultur- og Idrætscenter – et projekt, der skal blive meget mere end en ny idrætshal.
Bag projektet ligger mange års arbejde, et stort lokalt engagement og en fælles ambition om at skabe et sted, hvor hele Stavtrup kan samles. Gennem frivillige kræfter, lokal opbakning og støtte fra blandt andre Aarhus Kommune, Salling Fondene, AAA United, virksomheder, foreninger og private er visionen nu blevet til et projekt, som kan realiseres.
Visionen er "Stedet der Samler".
Et kultur- og idrætscenter, hvor børn, unge, voksne og seniorer kan mødes om idræt, kultur, bevægelse og fællesskab. Et sted, der bliver hjemsted for Stavtrup IF's mange aktiviteter, men samtidig et naturligt samlingspunkt for hele lokalområdet.

Det nye center bliver rammen om alt fra håndbold, gymnastik og fitness til dans, foredrag, møder og kreative aktiviteter. Samtidig etableres en tæt forbindelse mellem bygningen og naturområderne omkring Brabrand Sø, så ude- og indeliv bindes naturligt sammen.
Projektet er udviklet med stor respekt for både omgivelserne og de mennesker, der skal bruge huset hver eneste dag. Ambitionen er at skabe et byggeri, der passer naturligt ind i Stavtrup, samtidig med at det bliver et moderne kultur- og idrætscenter med fokus på fællesskab, trivsel og aktivitet.

Bæredygtighed er tænkt ind som en naturlig del af projektet, hvor FN's Verdensmål danner rammen om både udvikling, anlæg og den efterfølgende drift. Særligt arbejdes der med mål om bæredygtige byer og lokalsamfund, sundhed og trivsel samt stærke partnerskaber.
Projektet er udviklet af Sleth Arkitekter i samarbejde med Norconsult. Med den netop underskrevne entreprisekontrakt overtager HPH Totalbyg nu projektet og går i gang med projekteringsfasen, der skal danne grundlag for byggetilladelsen. Det forventede første spadestik tages i første kvartal 2027.

For os er det præcis den type byggeri, vi brænder for. Byggerier, hvor de fysiske rammer kommer til at gøre en reel forskel for mennesker og lokalsamfund i mange år frem.
Vi glæder os til det tætte samarbejde med Stavtrup Kultur- og Idrætscenter, Norconsult, Sleth Arkitekter og alle projektets øvrige parter om at føre visionen videre – fra mange års idé og engagement til et færdigt kultur- og idrætscenter, der kan samle Stavtrup i generationer.
KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG
Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.
Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.
Kontakt os