Terp og Co
Endnu en aflevering i Esbjerg
Vi har haft fornøjelsen af at aflevere en ny lagerhal til Terp & Co – et byggeri på ca. 1.000 m² med tilhørende belægning og gode, funktionelle rammer til deres daglige drift.
Projektet er opført med stålspær, ydervægge i betonelementer og sandwichpaneler samt fladt tag med højprofil og tagpap. Derudover er der etableret belægning og tre porte, så logistikken fungerer i hverdagen.
Det er et byggeri, hvor der ikke er gjort mere end nødvendigt – men til gengæld er det gjort ordentligt. Fokus har været på at levere en løsning, der fungerer fra dag ét og passer til den måde, Terp & Co arbejder på.
Terp & Co startede tilbage i 2005 med fokus på detailbyggeri og har siden udviklet sig til en international virksomhed med aktiviteter i flere lande. Derfor har det også været vigtigt at skabe nogle rammer, der understøtter deres fortsatte udvikling.
Som altid handler det for os om et godt samarbejde undervejs – og en aflevering, hvor både kvalitet og forventninger hænger sammen.
Tak til Terp & Co for tilliden og et godt forløb 🤝
Kontakt os