Soundwise

Domicil

Soundwise får nye rammer til lyd, lys og kreativ energi

Ærlighed, samarbejde og lokal forankring har været nøglen i byggeriet af Soundwise’ nye domicil i Tilst – et moderne lavenergibyggeri skabt til fremtidens behov.

Når man arbejder med lyd, lys og teknik i højeste kvalitet, kræver det rammer, der matcher.
Derfor besluttede Soundwise, et professionelt lyd- og lysfirma med base i Aarhus, at realisere drømmen om deres eget domicil – et byggeri, der både skulle give mere plads, samle aktiviteterne og skabe et bedre arbejdsmiljø for virksomhedens medarbejdere.

“Vi var vokset ud af vores eksisterende lejemål, og da vi altid havde haft en drøm om at bygge selv, viste det sig at være den bedste løsning for at skabe de nye rammer for virksomheden,” fortæller Ann Skaarup, administrerende chef hos Soundwise.

Placeringen i Tilst var ideel, og samarbejdet med HPH Totalbyg A/S blev det naturlige valg:
“HPH havde fra start en meget professionel tilgang til projektet og tog både byggeriet og os seriøst. Vi fik desuden flere varme anbefalinger fra vores netværk ” siger Ann.

Et ærligt samarbejde – fra start til slut

Hos både Soundwise og HPH Totalbyg har der fra dag ét været fokus på tillid, dialog og gennemsigtighed.
For Soundwise var det afgørende at have en entreprenør, der kunne håndtere hele processen og tage ansvar – også når det uforudsete opstod.

“Vi har ikke haft rollen som bygherre før, så vi har været dybt afhængige af, at HPH havde styr på, hvad de laver. Vi har oplevet et kompetent og ærligt samarbejde hele vejen igennem, og vi vil ikke tøve med at gøre det igen – sammen med HPH,” siger Ann Skaarup.

Projektet blev gennemført til tiden og inden for budget, og relationen mellem bygherre og entreprenør blev løbende styrket gennem en ærlig og åben dialog.
“Hos HPH Totalbyg betyder ærlighed og transparens meget for os. Det er grundlaget for et godt samarbejde – og det er præcis dét, der har kendetegnet dette projekt,” fortæller Kaveh Taheri projektleder hos HPH Totalbyg.

Lavenergi, funktion og æstetik i balance

Det nye domicil er opført som et lavenergibyggeri (BR20) og rummer en moderne kombination af produktion, lager og kontor. Bygningen er opført med stålspær og stålpladebeklædning, mens kontordelen har en markant gavlvæg i sort granitbeton, der giver et råt og eksklusivt udtryk.
Store vinduespartier trækker dagslys ind i kontorer og fællesarealer, og de tekniske installationer er tilpasset virksomhedens behov for strøm, ventilation og lydsikring.

Udvendigt er der etableret 1.477 m² belægning med Uni-Lock sten samt gode adgangsforhold for både personale og transport.

“Vores nye domicil fungerer rigtig godt, og vi er meget glade for at have fået mere plads og bedre faciliteter generelt. Det har givet os ro og overskud i hverdagen,” fortæller Ann Skaarup.

Et projekt bygget på tillid

For HPH Totalbyg er byggeriet af Soundwise’ domicil et eksempel på, hvordan et godt samarbejde skaber det bedste resultat:
Et byggeri, hvor faglighed, æstetik og funktionalitet går hånd i hånd – og hvor både bygherre og entreprenør kan være stolte af resultatet.

“Jeg vil ikke tøve med at anbefale HPH Totalbyg til folk i mit netværk,” afslutter Ann.

Fakta om projektet:

🏗 Bygherre: Soundwise A/S
🏗 Entreprenør: HPH Totalbyg A/S
🏗 Placering: Tilst, Aarhus
🏗 Areal: 1.246 m² bygning + 1.477 m² belægning
🏗 Byggeri: Lavenergi BR20, stålspær med stålpladebeklædning og beton-gavlvæg

Kontakt os