Codan- Rubber
Nyt projekt for Codan Rubber i Køge
HPH Totalbyg A/S skal opføre et nyt testcenter for Codan Rubber i Køge. Projektet gennemføres for Ejendomsselskabet Alma ApS og bliver en tilbygning til virksomhedens eksisterende faciliteter.
Testcenteret får et samlet areal på 167 m² og skal danne rammen om virksomhedens fortsatte udvikling og test af gummikomponenter til blandt andet automotive- og industrisektoren.
Som en del af projektet nedrives en eksisterende tankplads, hvorefter den nye bygning opføres. Konstruktionen etableres som en let ydervægskonstruktion, der opbygges efter BR18’s krav til U-værdi. Facaden udføres blandt andet med vandret sinusplade, ventileret konstruktion og træskelet med isolering.
Codan Rubber har gennem mange år været en international leverandør af gummislanger og slangesystemer til OEM-industrien, og virksomheden arbejder globalt med løsninger til blandt andet automotive, medico, fødevare- og elektronikindustrien. Det nye testcenter skal understøtte arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af produkter.
Vi forventer opstart i foråret 2026 og aflevering ultimo sommeren 2026.
Vi glæder os til at bidrage til udviklingen af endnu et specialiseret industribyggeri, hvor funktionalitet og drift er i centrum
Kontakt os