Home-tex

Domicil

 HOME-TEX har valgt HPH Totalbyg til at stå for opførelsen af deres nye kontordomicil i Ringsted.

HOME-TEX er en dansk e-handelsvirksomhed, der siden 2011 har specialiseret sig inden for boligtekstiler og optimeret søvn. Med fokus på kvalitet, velvære og værdi leverer de hver dag boligtekstiler til kunder i Danmark, Sverige og Norge.

Deres brede produktsortiment inden for boligtekstiler opfylder ethvert behov. Med kompetente rådgivere og et skarpt udvalg af markedets bedste dyner, puder, madrasser og øvrige boligtekstiler sikrer de, at deres kunder altid får mest for pengene.

Det nye domicil bliver opført i en kombination af stålspær og betonelementer og vil være et moderne og indbydende arbejdsområde. Der vil være god plads til HOME-TEX' medarbejdere og deres besøgende på de to etager. Med et flot og lyst indgangsparti vil de nye omgivelser danne rammerne for deres fremtidige forretning.

Vi ser meget frem til at levere en god byggeoplevelse til HOME-TEX og til et godt samarbejde.

 

Kontakt os