Padel North

Padelhal

I Kokkedal står vi klar til at opføre en flot 1.200 m2 stor padelhal og tilbygning i det nye byområde ved Donse Åpark ved Kokkedal. Dette område er i gang med at blive formet til en moderne og dynamisk bydel, og Padel North bliver et samlende element i denne udvikling.

Den 1.059 m2 store padelhal vil have en god højde på 9,5 meter, understøttet af stålspær, og en tilhørende sidebygning på 170 m2. Ydervæggene vil være monteret med beton sandwich-elementer i bunden og Thermowood samt sinus stålplader i toppen, alt sammen med fokus på æstetik og integration i det omkringliggende miljø.

Med 4 moderne padelbaner og tilhørende faciliteter samt et rekreativt område til padelentusiasterne vil Padel North blive et attraktivt samlingspunkt for både lokale og besøgende. ”Vi tror på, at en padelhal ikke kun er et sted for sport, men også et sted, der bidrager til at styrke fællesskabet og skabe liv i området

HPH Totalbyg A/S er totalentreprenør på projektet og forventer at aflevere den færdige hal ved udgangen af vinteren 2025.

Vi ser frem til at levere en byggeoplevelse til vores kunde, og vi er stolte af at være en del af denne spændende udvikling i Donse Åpark.

Kontakt os