Ny jem & fix-butik på vej i Silkeborg
HPH Totalbyg A/S har afleveret en ny jem & fix-butik i Silkeborg i totalentreprise for Hesø Group ApS – et projekt, der bidrager til den fortsatte udvikling af detailhandlen i området.
Byggeriet omfatter en butik på 964 m², suppleret af en rummelig varegård med overdækning, affaldsområde samt tilhørende udearealer. Projektet er disponeret med fokus på effektiv drift, gode logistikforhold og en enkel kundeoplevelse, som understøtter jem & fix’ koncept.
Selve butikken er opført med robuste og funktionelle løsninger, hvor der er lagt vægt på holdbarhed og et enkelt, genkendeligt udtryk. Varegården er etablerey med overdækning, så håndtering af varer kan foregå effektivt – uanset vejrforhold.
Projektet er opført som totalentreprise.
Om bygherre – Hesø Group ApS
Hesø Group arbejder med udvikling og opførelse af erhvervsejendomme i Danmarks største byer og har gennem mange år opbygget en stærk position inden for retailprojekter. Med fokus på attraktive beliggenheder og tæt dialog med landets største detailkæder skaber de moderne rammer for butikker og centre i hele landet.
Den nye butik skal drives af jem & fix – en dansk, familieejet lavpriskæde i vækst med butikker i hele Skandinavien. Med fokus på enkelhed, tilgængelighed og lave priser er konceptet bygget op omkring en effektiv butiksdrift og en overskuelig kundeoplevelse.
Kontakt os