HCH Gruppen - Silkeborg
Ny lagerhal på 6.000 m2 til HCH Gruppen - Silkeborg.
Denne bygning vil blive opført i betonelementer og opdeles i tre separate haller, hver med en højde på 10 meter. Denne bygning opføres som en forlængelse af HCH Gruppens eksisterende faciliteter på matriklen. Væggene i lageret afsluttes med rå betonflader, og skillevæggene opføres med sandwichelementer og gibsplader.
Med disse nye faciliteter vil HCH Gruppen være rustet til fremtiden og i stand til at fortsætte med at servicere deres kunder med samme høje niveau, som de altid har gjort.
HCH Gruppen A/S består af L. C. Lauritzen A/S, Solhjulet og HC Catering. De udgør i dag en moderne og samkoordineret engrosvirksomhed, der fungerer som totalleverandør til kantiner, catering-, bageri- og detailsektoren. Med et sortiment på over 8.000 varenumre tilbyder de en alsidig og bred palette af føde- og produktionsvarer inden for alt fra kolonialvarer, køl/frost, fastfood og emballage til tobak, spiritus, vin, øl, vand, nonfood, friske grøntsager og bageriprodukter. HCH Gruppen har som totalleverandør et omfattende samarbejde med fødevareindustrien både i ind- og udland samt en bred import fra hele verden.
Vi ser frem til at levere denne imponerende hal til HCH Gruppen inden udgangen af 2025, og levere en god byggeoplevelse til dem.
Kontakt os