Lund ejendomme -1.136 m2 Lgerhal
HPH Totalbyg A/S har indgået aftale med Lund Ejendomme ApS om opførelsen af en ny lagerhal med integreret kontor i Hasselager ved Aarhus. Det er anden gang, vi bygger for Lund Ejendomme – en tillid, vi sætter stor pris på. Byggeriet opføres som udlejningsenhed med fokus på fleksibilitet og driftssikkerhed.
Det nye byggeri får et samlet areal på 1.136 m², hvoraf ca. 1.014 m² anvendes til lager. Hertil kommer 2 x 122 m² moderne kontorfaciliteter på 1. sal. Lagerdelen udføres med stålspær og lodret monterede stålplader, hvilket skaber en robust og funktionel konstruktion, der understøtter både effektiv drift og fremtidig tilpasning. De to elstyrede ledhejseporte bidrager til en smidig adgangslogistik, mens den praktiske indretning af bygningen gør den velegnet til mange typer lejere.
Samlet set får Lund Ejendomme et byggeri, der er disponeret med fokus på funktionel anvendelighed, høj fleksibilitet og langtidsholdbare løsninger.
Byggeriet forventes opstartet ultimo 2025, og afleveringen er planlagt til sommeren 2026.
Hos HPH Totalbyg A/S er vi glade for at fortsætte samarbejdet med Lund Ejendomme og ser frem til at levere et projekt, der er funktionelt, fremtidssikret og bygget til mange års stabil drift.
KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG
Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.
Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.
Kontakt os