VVS og Ventilation

VVS Afdeling

VVS-afdeling

Ved HPH Totalbyg har vi vores egen VVS-afdeling. Det betyder, at de er med i hele processen og kan gå hurtigere i gang med opgaven. Så snart vi får svar, at vi har en opgave, kan vi gå i gang med at lave arbejdstegninger, beregninger og beskrivelser af, hvordan vi skal lave og tilrettelægge VVS-opgaven. Inden arbejdet for alvor begynder på byggepladsen, har vi også sørget for, at vores folk er kørt godt ind i sagen og at alle på pladsen har styr på, hvem det er de skal arbejde sammen med.

I en Totalbyg Entreprise, som HPH, med adskillige projekter på forskellige stadier af færdighed, kræver godt VVS-arbejde en masse koordinering, planlægning og kommunikation. Vi har et stort ansvar, da vores arbejde ofte skal udføres før andre håndværkergrupper kan komme til eller færdiggøre deres arbejde, derfor har vi en løbende dialog på tværs af faggrupper om at holde hinanden ajour på, hvornår vi kan komme til og hvornår vi regner med at være færdige. Kun gennem samarbejde og dialog kommer vi planmæssigt i mål.

Vores afdeling består af garvede, veluddannede folk, som altid arbejder frem mod at levere en VVS eller ventilationsløsning, som overholder alle regler og krav. Men hvis der opstår spørgsmål, står vores hjælpsomme leder altid til rådighed til at guide sine folk rigtigt i mål. Vores ønske er, at både vores kunder og medarbejdere i sidste ende er tilfredse med det stykke arbejde, der er blevet lavet.

 

HPH Totalbyg A/S er specialister i INDUSTRIBYGGERI

HPH Totalbyg A/S har over 30 års erfaring med totalentreprise indenfor: Industribyggeri, erhvervsbyggeri og halbyggeri/produktionshaller m.v., og vi har udført mere end 1500 byggeprojekter. Det er bygherres garanti for professionel sparring og kvalitetsbyggeri. HPH Totalbyg A/S beskæftiger ca. 120 medarbejdere fordelt på jord og kloak, beton, tømrere, vvs, ventilation, konstruktører, samt salgs- og projektledere.

Den bedste reklame er veludført håndværk, god service og tilfredse kunder

Kontakt HPH Totalbyg A/S i dag på tlf.: 96 87 35 60, hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.

Kontakt os