Bygningskonstruktørens praktik hos HPH Totalbyg A/S

En beregnet beslutning: Bygningskonstruktørens praktik hos HPH Totalbyg A/S 

En beregnet beslutning: Bygningskonstruktørens praktik hos HPH Totalbyg A/S 

 Allan Llobel, under uddannelse som bygningskonstruktør, har tilbragt 20 intensive uger som praktikant hos HPH Totalbyg A/S. Vi har bedt Allan om at dele lidt ud af sin oplevelse af praktikforløbet og den dynamik, der præger HPH som en aktør inden for byggebranchen. 

 Allan, der igennem netværk fik kontakt til HPH Totalbyg A/S, valgte virksomheden som sin praktikplads efter en gennemtænkt dialog. "Via Company dating på uddannelsen fik jeg muligheden for at vælge mellem flere spændende virksomheder. HPH var så overbevisende under samtalen, at de formåede at give et indtryk af HPH, hvori jeg så stedets muligheder og følte at jeg kunne bidrage og måske gøre en forskel!" fortæller Allan. 

Han blev tiltrukket af HPH's struktur og udsigten til at bidrage væsentligt til virksomhedens udvikling. Allan ønskede at blive udfordret og ønskede at føle, at han kunne gøre en forskel fra dag ét. "Det er gået over alle forventninger. Ugerne er fløjet afsted. Jeg er blevet taget godt imod af alle. Jeg har fået de opgaver, jeg ønskede, og fagligt har jeg fået meget mere ud af det, end jeg havde turde håbe på," siger Allan. 

 Han understreger vigtigheden af at sætte klare læringsmål og finde en virksomhed, der matcher ens ambitioner. "I HPH har jeg haft mulighed for at vokse og arbejde selvstændigt samtidig med, at der er kompetent sparring. Der er en helt eminent sparring i det faglige. Vi sidder 13 mand på tegnestuen her, og alle er åbne for at hjælpe," tilføjer han. 

 Allan udtrykker ønsket om at fortsætte hos HPH på grund af den perfekte pasform både fagligt og socialt. "Det er tydeligt, at HPH leder efter potentialet i deres kollegaer. Hvis du har lyst og evner til at udvikle dig, så er rammerne her til det, og der opfordres gerne til at man flytter sig fagligt," siger han og påpeger, at det er en klar del af HPH's ambition om at opretholde stærke faglige og kompetente medarbejdere. 

 Allan, der har en baggrund som håndværker og tømrer, har fundet en overraskende interesse for projekterende opgaver hos HPH. "Jeg ville gerne udfordre mig selv og se, om jeg faktisk var så god, som jeg tror jeg er, og opdage problemer i forstadiet. Øjnene åbnes for problemstillingerne," siger han og reflekterer over den kompleksitet, der ligger i konstruktionsarbejdet. 

 Selvom det har været svært for Allan at slippe byggepladsens daglige gang, ser han praktikforløbet hos HPH som en måde at holde fast i faget. Han sætter pris på fællesskabet hos HPH, hvor udførende og projekterende arbejder side om side med samme mission og enighed om at arbejde sammen. 

"Du får det, du selv ønsker hos HPH. Vil du udfordres, få ansvar og udføre ting, så får du lov til det. Vil du være lidt mindre på, så kan du også få lov til det. Stemningen her er glad. Lige meget hvor meget projekterne brænder på, har folk den gode tone over for alle. Der kigges efter løsninger fremfor at pege fingre ad nogen," afslutter Allan, der gerne ser sin rejse fortsætte hos HPH Totalbyg A/S. 

Søg konstruktør praktikplads hos HPH

Se praktikplads opslag her

KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG

Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.

Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.

Kontakt os