Medarbejderne siger :
Vi hos HPH Totalbyg går op i, at vores medarbejdere har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling, udfordring, frihed og ansvar. I dette afsnit vil du kunne læse lidt om nogle af de mennesker, der gør HPH til den virksomhed, vi er, og lidt om det arbejde vi udfører. HPH stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger. Når vi arbejder i fællesskab, sikrer vi både for os selv og kunderne, at alle parter står tilbage med et byggeri, de kan være tilfredse med og stolte af.
Styrken i HPH findes i kvaliteten af vores medarbejdere. Derfor er det vigtig for os, at de bliver behandlet ordentligt, samt at de får mulighed for at udvikle nye kompetencer og vokse med det ansvar, de bliver givet. Vi tror på, at engagerede og motiverede medarbejdere har en større arbejdslyst og drives til at yde deres bedste for hinanden, kunderne og i sidste ende for HPH Totalbyg.

En Vellykket Onboarding-oplevelse
Mogens oplevede en positiv onboarding-proces og følte sig godt modtaget. Han blev introduceret til forskellige forretningsområder og fik et godt indtryk af sine kolleger.
Mogens udtaler: "Det er klart den bedste onboarding-oplevelse, jeg nogensinde har haft! Introduktionen til HPH og mine kolleger har fungeret rigtig godt. Min introduktion til opgaver og arbejdsområder har også været veltilrettelagt i samarbejde med Jes (Afdelingschef - Projektledelse).
Der er ingen tvivl om, at der er ressourcer afsat til at hjælpe de nye medarbejdere med at komme godt i gang, og ingen spørgsmål er for dumme."
Projektlederchef Mogens A.

Udvikling og Sammenhold i Byggebranchen - En Fortælling fra HPH Totalbyg A/S
Byggebranchen er en sektor, der konstant udvikler sig, og for mange fagfolk er det et spændende og udfordrende miljø at arbejde i. Simon Arnfeld Rasmussen giver os et indblik i hans personlige rejse og erfaringer som medarbejder i HPH Totalbyg A/S.
De faglige udfordringer og læringer, han har fået i HPH, samt hvordan virksomheden støtter og opfordrer til medarbejderes udvikling. Han deler også sine fremtidsudsigter i HPH og byggebranchen som helhed.
.
Konstruktør Simon

Her er vi alle på fornavn, og vi sidder tæt på hinanden. Der er en hjertevarme, som giver en god følelse af samhør.
Jeg få overdraget projektet fra sælgeren og projektchefen, og min opgave er at koordinere det meste, så håndværkerne kan udføre arbejdet. Jeg ser blandt andet på, om vi kan optimere detaljer og forbedre processen, vælge udførelse og materialer i forhold til materiale priser, jordbundsforhold mm. samt aftale med underentreprenører. Jeg har et stort råderum, men også et stort ansvar.
Lige nu har jeg seks projekter på bordet. Et er ved at være afsluttet, to kører, og tre skal til at startes op. Tungen skal holdes lige i munden, men det er udfordrende og meget tilfredsstillende. Vi er vel 10 projektledere og byggeledere, som jeg kan sparre med, og deres dør er aldrig lukket.
Projektleder Søren

Vi hjælper hinanden og har et fælles ansvar for resultatet.
Selvstændighed og ansvar betyder, at jeg befinder mig godt på 17. år i HPH. Det er selvfølgelig en udfordring, at vi vokser og får nye folk ind, men samarbejdet fungerer nemmere og bedre, fordi vi kender hinanden. Det er faste kolleger, du går til, som leverer tegninger osv., så er resultatet bare bedre.
Som støbeformand leder Hans Hinnerup et sjak på tre. De er typisk fire-seks uger på en HPH-byggeplads. Fra mandag til torsdag.
Støbeformand Hans

Det er det fedeste job nogensinde. Ikke to dage er ens, og jeg er i kontakt med mange mennesker.
Christian har lige nu ansvar for byggeriet af to erhvervshuse på hver 3.000 etagemeter i Risskov Erhvervspark. Han har været med fra byggeriet gik i jorden, og fortsætter til det afleveres. Han veksler mellem at møde ind på byggepladskontoret og hovedkontoret. Uddannelsen til byggeleder foregår i en slags mesterlære, hvor han både får kurser og lærer af sine lederkolleger.
Man mærker, at HPH Totalbyg er i vækst. Firmaet er vokset til det dobbelte i min tid. Det betyder også, at der er gode muligheder for at udvikle sig. Den mulighed har jeg selv fået og er meget tilfreds med.
Byggeleder Christian