HPH Totalbyg bygger 7.000 m2 til Vulkan Dæk

HPH Totalbyg bygger 7.000 m2 til Vulkan Dæk fra Transport tidende

Vulkan Dæk fordobler kapaciteten

Samler produktion og lager fra tre adresser.

Vulkan Dæk i Randers flytter i august 2022 fra de hidtidige lokaler i Randers til et nyt moderne industribyggeri i Sdr. Borup sydvest for Randers.

Virksomheden samler produktion og lager fra tre adresser til nye 7.000 kvadratmeter, som HPH Totalbyg har vundet kontrakten på. HPH er i gang med at detailprojektere produktion, lager, velfærdsrum og administration og indleder jordarbejdet ved årsskiftet.

- Vi får bygningen, så vi kan udnytte sommerpausens tre uger til at flytte maskiner og udstyr, og produktionen kan starte igen for fuld kraft i august. Efteråret er højsæson for kunderne, siger Henrik Nielsen, administrerende direktør i Vulkan Dæk, og fortsætter:

- Derfor var det vigtigt, at HPH Totalbyg har været hurtige og smidige til at få projektet på plads. Så vi kan nå at bygge, flytte og blive klar igen.

I begyndelsen af 2021 tog Vulkan Dæk beslutningen om at bygge, fik tilbud ind og skrev kontrakt i juni.

- HPH Totalbyggeri har specialiseret sig i denne type større industribyggeri opført i betonelementer, siger Jacob Westergreen, salgsdirektør i HPH Totalbyggeri, og fortsætter:

- Vi har sat det i system og optimeret hele processen. Blandt andet fordi vi har alt in-house og samler viden op fra projekterne, kan vi stille en skarp pris. Vi optimerer, så vi er meget konkurrencedygtige, som vi også var ved dette projekt.

Industribyggeriet får blandt andet varmepumpe og solceller som en grøn profil.

Vokser ud af lokalerne

Byggeriet opføres i det nye erhvervsområde ved afkørsel 43 på E45. Her har Randers Kommune udlagt over 500.000 kvadratmeter til blandt andet produktion. Vulkan Dæk har købt et areal på 17.000 kvadratmeter til det nye domicilbyggeri.

Henrik Nielsen og hans søn og produktionsansvarlig Michael Wardinghus Nielsen havde også gjort et grundigt forarbejde. De havde nogle år gået byggetanker, fordi de var ved at vokse ud af lokalerne, og at en effektiv produktion kun kunne opfyldes i et nybyggeri. På papir havde de tegnet deres ønsker til en effektiv produktion og intern logistik. Opgaven var at bygge uden om.

Henrik Nielsen indbød to totalentreprenører til at byde på opgaven. Da løsningen var bundet, var det i sidste ende kun et spørgsmål om prisen. Her kom HPH Totalbyg med den laveste pris og fik kontrakten.

- HPH Totalbyg har været hurtige til at forstå, hvad vi gerne vil, og de har bidraget med deres indsigt i valg af løsninger blandt andet akustik, ventilation mm. Vi har haft en god, positiv dialog om byggeriet med dem. Faktisk har det været lettere, end jeg havde forestillet mig, siger Henrik Nielsen.

Entreprisen omfatter desuden 5.500 kvadratmeter P-plads med belægning. /anga.

Læs  artiklen her :

https://transporttidende.com/artikler/spedition-and-logistik-c56/vulkan-daek-fordobler-kapaciteten-p53638

 

KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG

Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.

Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.

Kontakt os