Padelcenter Brøndby

Artikel i Licitationen

 

Snart bliver parkeringspladser i Sportsbyen i Brøndby omdannet til byens første store padelcenter. 

Padelcentrets opførsel er mulig fordi Brøndby Kommune netop har solgt kommunal jord i Sportsbyen - areal foran den Røde Hal og Brøndby Hallen - til firmaet Padelpadel, der er ved at opføre en kæde af padelcentre i Danmark. 

HPH Totalbyg fra Hinnerup står for entreprisen og CJ Arkitekter med base i Aarhus har designet bygningen, som bliver knap 4.000 kvm, oplyser Jeanette Grøn Nielsen på vegne af Brøndby Kommune til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Brøndbys nye padelcenter bygges specielt til padel med 10 meter til loftet og med officielle World Padel Tour baner. Og da Brøndby Kommune har lagt vægt på, at hallen skal bidrage med at skabe mere liv i Sportsbyen, vil der også være café og butik i hallen.

Dobbelt op på baner på ét år

Padel vokser med uhørt hast og antallet af baner ligeså, siden den første danske bane åbnede i 2007 i Fredericia. Den første rigtige padelbane, som levede op til reglerne, blev bygget i Grøndal Multicenter i 2012. Det år var der syv baner i landet, og i 2018 nåede man op på 32 baner. Men så tog det fart.

Antallet af baner i Danmark er ifølge Dansk Padel Forbund mere end tredoblet de seneste to et halt år. Hvor der i 2019 var 99 baner var tallet i juni 2021 vokset til 309. 

Læs mere

Ifølge Brian Sørensen, grundlægger af PadelPadel, bliver bygningen et mix af glas, stål og træ og store dele af facaden beplantes med grønne planter.

Kickstart til Sportsbyens udvikling  

Borgmester i Brøndby Kommune, Kent Magelund, ser for sig, at hallen tiltrækker padelentusiaster både fra Brøndby og omegnskommunerne.  

– Og så bliver det ikke mindst kickstarten på en grønnere og mere levende Sportsby ved stadion i Brøndby – som på sigt bliver Danmarks førende idrætsklynge og et levende centrum for sport og bevægelse i Danmark, siger borgmester Kent Magelund han i en pressemeddelelse. 

Frasalget af den kommunale jord til PadelPadel sker som et led i realiseringen af den Strategiske Udviklingsplan for Sportsbyen, som Brøndby Kommunalbestyrelse vedtog tidligere i år. Udviklingsplanen er første skridt på vejen mod at tiltrække 20.000 etagemeter idrætsrelateret erhverv til og skabe mere byliv i Sportsbyen i Brøndby. 

Når opførelsen af padelcentret går i gang, vil man samtidig genskabe cirka 25 pct. af de parkeringspladser, der ellers bliver nedlagt i forbindelse med byggeriet, hvilket er helt i tråd med udviklingsplanen. 

Hallen forventes færdig medio 2022.

 

 

KONTAKT HPH TOTALBYG A/S I DAG

Vil du have en professionel samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi udfører byggeprojekter i hele landet, og med os som byggeansvarlig får du kort byggetid med en fast pris, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Vi bygger hvert år 40-50 haller af alle typer, så vi har nok bygget noget, der ligner dit projekt, og kan give dig gode råd om løsningen.

Få svar på dine spørgsmål eller få et uforpligtende pristilbud og et skitseforslag på din opgave. Ring på tlf.: 96 87 35 60 hvis du er interesseret i skitseforslag, overslag eller et tilbud.

Kontakt os